Velkommen til Stutteri Amanecer

Her på stutteriet avler jeg spanske heste, men jeg har også shetlændere, islænderblandinger og alle mulige andre heste.  Alle heste er velkomne her. Her er masser af hestebokse,  en lille løsdrift og selvfølgelig hører der også både hunde og katte med til hestefarmen. Her er rig mulighed for græsning om sommeren da jeg foruden det græs der ligger ved gården, har råderet over 3 store enge, et par kilometer herfra.

Stutteriet ligger i et område med gode muligheder for at ride i naturen. Man kan ride de 3 km til stranden næsten uden at komme på vej. Der er ca. 15 minutter på hest til den nærmeste skov. Der er en offentlig ringridningsbane 100 meter her fra. Der er en mindre rideklub hvor der er ponyridning en gang om ugen ca. 100 meter herfra hvor der også er mulighed for at bruge ridehal, udendørsbane ,roundpen,  og spring materialer til meget billige penge.

Du er altid velkommen til at kigge forbi, men ring lige først: 26 74 95 58, da jeg kan være langt væk ude på en eng og tjekke heste.  Der er også mulighed for at bo her på hestefarmen sammen med dine heste.